Europa og kulturforskelle
Langt den største del af dansk eksport går til Europa og de fleste samhandelspartnere kommer fra europæiske lande. Derfor kender mange også til og oplever europæiske kulturforskelle i forbindelse med deres arbejde.
Kulturskelle handler ikke kun om synet på hierarki og roller men lige så meget om behovet for at vurdere og tage risici. Det handler om kommunikationsmønstre og tillid og skaber en masse misforståelser og fejl.
På dette kursus ser vi på fordomme og konkrete cases og sammenholder dem med fakta. Det er vigtigt at vide hvorfor man oplever de reaktioner man gør når man arbejder med europæere men det er også vigtigt at specifikke værktøjer til hvordan forskelligheder kan håndteres i det daglige.
Deltagerprofil
Kurset er for alle der arbejder med europæere og som ønsker at vide mere om vores naboer. Det er for dig der:
- Arbejder med europæiske kunder
- Har europæiske leverandører
- Har samhandelspartnere fra ande europæiske lande
- Har europæiske kolleger i for eksempel datterselskaber
- Arbejder sammen med europæiske kolleger i Danmark
- Overvejer at ansætte europæiske medarbejdere
Eller på anden måde har interesse for europæiske kulturforskelle.
Kursusudbytte
På dette kursus vil du:
- Lære at sætte gængse forestillinger ind i et større perspektiv ved brug af anerkendte modeller
- Forstå forskellige opfattelser af for eksempel hierarkier og organisationsmønstre
- Forstå forskellige opfattelser af roller og dermed forventninger til din position
- Forventninger til risikohåndtering og tillid
- Do’s and don’ts på kryds og tværs af landene i Europa
- Lære om kulturelle sammenhænge på tværs af Europa
- Få en forståelse for hvordan andre ser Danmark og danskerne
Kursusformater
Standard formatet er et 2-dags kursus hvor vi kommer rundt om hele Europa. Kurset indeholder meget information men der er også plads til øvelser der udfordrer enhver deltager.
Alternativt kan kurset kortes ned til 1 dag og omhandle få specifikke lande der har den enkelte gruppes interesse, du skal være opmærksom på at dette format giver begrænsede muligheder for spørgsmål og deltagelse.
Formatet kan også tilpasses så det strækker sig over flere dage og eventuelt afholdes som morgen, frokost eller gå-hjem møder.