Om TseConsult

TseConsult er en boutique style konsulentvirksomhed som tilbyder kurser og foredrag med fokus på tværkulturelt samarbejde og kommunikation samt onboarding af nye medarbejdere.

Som boutique style virksomhed tilbyder jeg noget helt unikt. Ved at være en lille virksomhed er der for det første fuldstændig fokus på jer som kunde, jeres specifikke behov, situation og udfordringer.

Det unikke ligger i min erfaring og internationale baggrund. Gennem 20 år var jeg bosiddende i udlandet først i Finland, hvor jeg primært arbejdede med Baltikum og senere i Sydøstasien hvor jeg i min dagligdag arbejdede med mennesker fra hele verden i et globalt miljø.

Omdrejningspunktet for kurserne i TseConsult er tværkulturel samarbejde hvor det kulturelle møde enten finder sted på danske virksomheder i Danmark eller gennem samarbejde med datterselskaber, partnere eller kunder i udlandet.

Det ligger mig meget på sinde at kurserne der bliver tilbudt i TseConsult er praktisk anvendelige og at deltagerne får nogle værktøjer de kan bruge i deres daglige virke. Derudover er det vigtigt for mig at de teorier der bruges er internationalt anerkendte så de ikke bygger på subjektive antagelser men på veldokumenterede modeller.

Hvorfor skal du vælge mig?

Du skal vælge at arbejde sammen med mig fordi min mangeårige internationale erfaring gør en forskel.

Som dansker forstår jeg den danske vinkel og dine danske medarbejdere, deres forventninger og arbejdsstil. Qua mine mange år i udlandet, forstår jeg også dine internationale medarbejdere, kunder og partnere og hvad det er de finder anderledes og udfordrende ved at arbejde sammen med danskere og danske virksomheder.

Jeg har arbejdet sammen med og afholdt kurser og foredrag for såvel store multinationale selskaber som for små familieejede virksomheder først i Asien og senere i Danmark fra mange forskellige type organisationer og brancher.

Erfaringen som jeg tilbyder bygges på en uddannelse som eksportingeniør fra Københavns Teknikum og en MBA fra University of Birmingham samt en dyb indsigt i modeller og teorier indenfor det tværkulturelle felt.

Du kan læse mere om mig på LinkedIn under Trine Scholer-Eriksen.

Historien

TseConsult udspringer af Amtril som jeg grundlagde i 2005 hvor den primære aktivitet bestod i indkøbsrådgivning for firmaer med samhandelspartenere i Filippinerne da jeg på daværende tidspunkt var bosiddende i Manila.

Efter at være flyttet tilbage til Singapore i 2008 hvor efterspørgslen efter mine tværkulturelle kurser og rådgivning kom i fokus blev disse aktiviteter markedsført gennem TseConsult. Over tid er det disse kurser der er kommet til at udgøre den største del af forretningen men det ligger stadig under Amtril og CVR 28574525.

Få gratis tips og tricks til mødet med udlandsk arbejdskraft på din virksomhed her.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev.